Ministeriets arbejdsområder
Her kan du se, hvad ministeriets fem afdelinger arbejder med:
International økonomi
Afdelingen varetager danske interesser i forbindelse med Danmarks deltagelse i det internationale økonomisk-politiske samarbejde.
I første halvår 2012 vil forberedelsen og gennemførelsen af det danske EU-formandskab for ECOFIN være en central arbejdsopgave.
Dansk økonomi
Afdelingen overvåger den danske og internationale økonomi. Afdelingen vurderer desuden, hvordan dansk økonomi påvirkes af ændringer i den økonomiske politik, den internationale udvikling, arbejdsmarkeds- og skattereformer og andre strukturelle forhold.
Arbejdet omfatter også samfundsøkonomiske analyser og konsekvensberegninger, konjunkturovervågning og konjunkturprognoser, herunder udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse.
Jura
Afdelingen varetager opgaven som øverste tilsynsmyndighed med kommuner og regioner. Afdelingen har også ansvaret for kommunernes og regionernes styrelse og inddeling.
Desuden varetages generelle offentligretlige spørgsmål vedrørende forvaltnings-, offentligheds- og persondataloven samt juridiske spørgsmål vedrørende samspillet mellem kommuner og regioner og andre myndigheder. Afdelingen er også øverste valgmyndighed.
Kommunal- og regionaløkonomi
Afdelingen varetager opgaver med budgetsamarbejdet med kommuner og regioner og i forlængelse heraf overvågning af økonomien i kommuner og regioner.
Afdelingen har også ansvar for håndtering af bloktilskud og udligning, kommunale skatter samt kommunal og regional låntagning.
Offentlig fornyelse og velfærdspolitik
Afdelingen fastlægger de overordnede politikker for modernisering af den offentlige sektor.
Afdelingen har også ansvar for udarbejdelse af regeringens moderniseringsreform samt at arbejde med en digital velfærdsreform.
- Budget- og regnskabssystemer:
I budget- og regnskabssystemerne kan du finde reglerne for regionernes og kommunernes budget og regnskab.
- De kommunale nøgletal:
De kommunale nøgletal er et webbaseret værktøj, som giver mulighed for at sammenligne kommunernes økonomi, serviceniveau og baggrundsoplysninger om demografi mv. over tid og på tværs af kommuner.
- Elections and referendums:
The Ministry for Economic Affairs and the Interior is responsible for performing tasks in connection with general elections, referendums, elections to local and regional councils as well as elections of Danish members to the European Parliament.
- Indberetning via indtast.dk:
Kommunerne og regionerne indberetter en række forskellige nøgletal til ministeriet.
- Kommunalfuldmagtsregler:
Kommunernes opgaver er ikke altid bestemt ved lov. Kommunerne har mulighed for at varetage visse opgaver på grundlag af de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
- Kommunalreformen:
Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Det betød markante ændringer for den organisatoriske struktur og opgavefordelingen i den offentlige sektor i Danmark. 271 kommuner er blevet til 98 store kommuner, og 14 amter er blevet nedlagt og i stedet er der skabt fem regioner.
- Kommuners og regioners styrelse:
Kommunestyrelsesloven og regionsloven indeholder de overordnede rammer for kommunernes og regionernes styrelse, herunder bl.a. regler om borgmesteren, kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.
- Kommuners og regioners økonomi:
Ministeriet løser en række økonomiske opgaver indenfor det kommunale og regionale område.
- Løn, vederlag og pensioner:
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ansvarlig for reglerne om vederlag , diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale og regionale hverv.
- Retningslinjer og ansøgningsprocedure for Dronningens Fortjenstmedalje:
Her kan du læse om retningslinjer og ansøgningsprocedure for Dronningens Fortjenstmedalje.
- Municipalities and Regions:
Denmark is divided into 98 municipalities (kommuner) and five regions (regioner), each covering several municipalities. Only the municipalities are considered local authorities. The rules concerning regional government are laid down in the Regional Government Act.
- Publikationer:
Her finder du publikationer udgivet af de tidligere ministerier Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Velfærdsministeriet og Indenrigsministeriet.
- Puljer:
Her på siden vil du kunne få et overblik over de ansøgningspuljer, som ministeriet administrerer. Du kan også finde oplysninger om ansøgningsfrister, ansøgningsmateriale, vejledninger, m.m. (bemærk at midler til behandling af ludomani og tips- og lottomidler ikke hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet)
- Regionalpolitik og landdistriktspolitik:
Økonomi- og Indenrigsministeriet beskæftiger sig bl.a. med den regionale udvikling i Danmark, herunder monitorering af den regionale udvikling, støtte til projekter, der kan fremme regional udvikling mv.
- Sammenlignelig brugerinformation og brugertilfredshedsundersøgelser:
Sammenlignelig brugerinformation er standardiseret information om dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet. Information om brugertilfredshedsundersøgelser og spørgeskemaer på områderne.
- Tilsyn:
Resumédatabasen indeholder vigtige afgørelser og udtalelser om kommunale forhold, som ministeriet fra årene 1981 til og med 2002 årligt udgav i hæfteform.
- Udfordringsret og frikommuner:
Her kan du læse mere om udfordringsret og frikommuneforsøg 2012-2015.
- Valg og folkeafstemninger:
I Danmark bliver valg til Folketinget, Europa-Parlamentet og kommunale og regionale råd samt folkeafstemninger afholdt lokalt. De bliver planlagt og koordineret centralt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
- Valg og folkeafstemninger - Tal og analyser:
Her får du et overblik over de vigtigste valg- og folkeafstemningsresultater for de seneste valg og den seneste folkeafstemning. Du finder desuden en beregning af kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling ved folketingsvalg.
- Valg og folkeafstemninger - For borgere:
Her kan du blandt andet finde oplysninger om, hvordan du stemmer og brevstemmer til valgene, hvordan du forholder dig, hvis du opholder dig i udlandet, og hvad du skal gøre, hvis du ønsker at danne et nyt parti.