Økonomisk Afdeling

Afdelingen består af tre kontorer. Her kan du læse mere om, hvilke opgaver de enkelte kontorer i afdelingen løser.

Afdelingen overvåger den danske og internationale økonomi, analyserer centrale økonomiske sammenhænge og udarbejder økonomiske prognoser. Opgaverne består i at følge udviklingen i en række nøgletal, herunder BNP, beskæftigelse, eksport, investeringer og produktivitet. Arbejdet bliver offentliggjort tre gange årligt i Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens prognose for udviklingen i dansk økonomi.

Afdelingen gennemfører desuden analyser, der danner baggrund for politikudvikling og understøtter reformer på det strukturpolitiske område. Det handler blandt andet om skatter og afgifter, arbejdsmarkedet, uddannelse, vækst, energi mv. Det sker altid i et tæt samarbejde med andre ministerier.

Afdelingen har samtidig ansvaret for at udvikle og vedligeholde Lovmodellen, som er et registerbaseret system af mikrosimuleringsmodeller. Lovmodellen anvendes af en række ministerier til beregning af provenu-, fordelings- og adfærdsvirkninger på en bred vifte af lovgivningsområder, fx indkomstskat og overførsler. I forlængelse heraf udgives publikationen Fordeling og incitamenter, blandt andet med mål for indkomstforskellene og det økonomiske incitament til at arbejde.

Afdelingschef: Martin Ulrik Jensen (MUJ), mobil 21 22 08 77, muj@oim.dk

Strukturpolitik

  • Politisk-økonomisk rådgivning
  • Analyser og politikudvikling ift. skatter og afgifter, arbejdsmarkedet, uddannelse, vækst, energi mv.
  • Koordination af publikationen Danmarks Nationale Reformprogram

Kontorchef: Søren Hasselpflug (SOHA), mobil 72 28 24 71, soha@oim.dk

Lovmodel og Registeranalyse

  • Opdatering og vedligeholdelse af Lovmodellen
  • Konsekvensberegninger af ny lovgivning, blandt andet på skatte- og overførselsområdet
  • Analyser, herunder af indkomstfordeling og -udvikling samt incitamenter til beskæftigelse
  • Publikationen Fordeling og incitamenter

Kontorchef: Nicolai Steinmetz Møller (NSM), mobil  72 28 24 81, nsm@oim.dk

Konjunktur

  • Overvågning af udviklingen i dansk og international økonomi
  • Analyser og politikrådgivning om arbejdsmarkedet, investeringer, boligmarkedet, produktivitet mv.
  • Publikationerne Økonomisk Redegørelse og Danmarks Konvergensprogam

Kontorchef: Lone Ank (LONAK), mobil 25 43 98 61, lonak@oim.dk